Forord

Konkurrenecsvømning har mange fordele som rækker ud bare at blive bedre til at svømme. Kammeratskabet mellem svømmere er unikt, mange svømmere forbliver venner hele livet igennem. Udover selskabet med gode folk, tilbyder svømningen ligeledes en alsidig form for træning af hele kroppen, som man kan blive ved med at træne hele livet.


Måske er de største fordele ved at deltage i svømmesporten de personlige karaktertræk, jeres børn kan udvikle gennem svømning. Her tænkes på kvaliteter som selvdisciplin, fairness og time management. Kvaliteter jeres børn vil høste fordele af lang tid efter de er holdt med at svømme. Mange svømmere går videre i livet med stor succes og trækker på de ting de lærte som svømmere.


Konkurrencesvømning skal være sjovt, spændende og givende. I takt med jeres børn finder sig til rette i konkurrenceafdelingen, begynder de også at lære hvordan man konkurrerer mod sig selv og ikke mindst mod andre. Man lærer at respektere sine modstandere uden derved at sige at man syntes der er sjovt at blive slået. Mange børn forbedrer sig hurtigt i takt med at deres kroppe vokser og deres teknik bliver forbedret. Hovedvægten ligger på den tekniske del. Men det konditionsmæssige aspekt får en større og større plads hver gang jeres barn er til svømning.


Konkurrencesvømning handler meget om at bryde grænser. Både i forhold til distancer der svømmes, men måske endnu mere i forhold til grænserne for hvad ens krop faktisk kan klare. I denne sammenhæng er det trænernes opgave hele tiden at udfordre og presse jeres barns grænser. For meget pres giver ingen resultater men for lidt pres giver på den anden måde heller ingen gevinst ved stævnerne. På holdene efter Talentholdet forøges træningsmængden og man træner ofte næsten hver dag. Dette betyder ikke hård konditionsmæssig træning hver dag. En god træning kan også godt være meget teknisk funderet. Vil man svømme stærkt som en fisk skal man også bruge meget tid som at lege i vandet, sådan man lærer hvordan man bevæger sig på forskellige måder vandet. Og der er heller ingen tvivl om at de svømmere, der ender øverst på præmieskamlen er dem der bruger mest tid i vandet.


At træne hver dag kræver at man kan få svømningen til at harmonere med resten af sin hverdag. Dette betyder at man som svømmer bliver nødt til at lære at prioritere sin tid. Ellers bliver det hurtigt for meget med så meget træning. Når man begynder at træne hverdag begynder træning, kostplanlægning, time management mm. at blive til en livsstil. Men inden det kommer til at være en sund og naturlig del af ens livsstil vil der ofte være perioder med hvor den hårde træning ikke er så sjovt. I denne periode er det vigtigt at have støtte hjemme fra. Ellers ender det hurtigt med at man vælger at stoppe med svømningen.




Hostet af Mira Internet