Holdene i K-afdeling
I ISK sker der en løbende justering af antallet af deltagere på hvert enkelt hold. På konkurrenceholdene er forventningerne til hvert hold bestemt af alderen og niveauet på hver enkelt svømmer. Der bliver således stillet højrere krav om solidaritet, træningsdisciplin, fremmøde mm til de ældste svømmere.
A-holdet
Holdet er for de svømmere, som vil yde en ekstra indsats for at få succes inden for svømning. Der stilles høje krav til selvdisciplin, træningsiver, fremmøde, kostplanlægning mm. Her forventes det at man har en stor portion selvdisciplin, en konkurrencementalitet der gør at man yder sit ypperste til hver eneste træning. Der bliver trænet 7 gange 2 timer i vandet og 3 gang 1 time på land.
B-holdet
Dette er holdet for svømmere på samme alder som A-holdssvømmerne, men som ikke har de samme ambitioner. De fleste på B-holdet træner 5x2 timer pr uge. Men der er mulighed for at lave en speciel aftale som indebærer mindre træning.
C-holdet
Dette er holdet for dem, som har fundet ud af at svømning er deres sportsgren. De træner 4 gange 1½ time om ugen, så der er ikke plads til så mange andre sportsgrene. Der bliver stillet forskellige krav til svømmerne alt afhængigt af hvor længe man har svømmet på holdet. En vigtig del af træningen er at man lærer hvordan man træner sammen med sine kammerater. Så der stilles størrer krav om banedisciplin og kammeratlig støtte.
T-holdet
Talentholdet er overgangen mellem Undervisningsholdene og de rigtige konkurrencehold. Her for svømmerne mulighed for at prøve om svømning skal være deres sport og om de er interesseret i at træne så meget som man gør inden for svømning. Det primære indhold er teknisk orienteret, men der er en stadigt voksende del af træningen som er konditionsbasseret.



