Evaluering af SRV
SRV var fantastisk i år – der blev ikke sat mange armtag forkert. 3 guld og 1 bronze i holdkapperne for drenge. 2 guld og 1 sølv til Nicklas samt 1 bronze til Cathrine. For at sætte præstationerne lidt i perspektiv har jeg kigget lidt tilbage i tiden for at finde noget at sammenligne med.
Sidste gang vi i Ikast havde en pige der tog medaljer ved SRV, var for godt 6 år siden, og jeg tror ikke der nogen sinde har været en holdkap der har vundet guld ved SRV mesterskaberne. Der er nogle piger som har fået sølv engang og på drengesiden har der på et tidspunkt været et hold der fik bronze.
Bling bling er altid rart at få med hjem. Men som træner er det mindst lige så fedt at se præstationerne i vandet. I sagens natur kan man jo vinde ved at de andre er dårlige. Men det bling bling vi fik med til Ikast i år var ganske velfortjent. Jeg så en gnist og en fokusering som gav det ekstra, der for et godt stævne til at være fantastisk. Detaljer som eksempelvis et godt startspring eller gode vendinger viser, at der har været arbejdet fokuseret i træningen. Alene dette giver gode forhåbninger for fremtiden, fordi det viser at disse svømmere kan træne. Den koncentration der ligger bag et godt startspring eller en god vending er grundlaget for udviklingen af de små ting. Og i det lange løb er det disse små forskelle der kommer tila t udgøre den store forskel.
Billedet var også det samme i alle løbene. Vi havde et super startspring og var næsten altid først på de første 25 meter. Dette er ekstra godt på 50 fri, hvor det er de helt små marginaler det drejer sig om. Dette gav Nicklas og Cathrine metal med hjem. Det er dog mindre fedt på 400 fri, hvor Mikkel svømmede de første 50 meter ”en smule for hurtigt”… Han svømmede 29.88 sek. Har man prøvet at svømme 400 fri, ved man at et udlæg på 1 sek. over PR på de første 50 meter er hurtigt… man ved også at et sådant udlæg koster lidt i den sidste ende. Mikkel satte en stor PR, så løbet er klart godkendt. Men jeg vurderer at han kunne have svømmet 6-8 sekunder hurtigere, hvis han havde lagt roligere ud… Men det er nu svært at holde tilbage på det første løb når man er så ekstra tændt som han var. Nu hvor roserne er givet er der en lille ting som også var ret gennemgående. Vi mister lidt power på den sidste 1/4 af løbene. Vi har nu ca. 8 uger inden DM til at give den lidt gas og få forbedret den fysiske del af vores løb. Så bliver prikken over I¨et til en stor fed plet...
Lidt til eftertanke...
Jeg har gerne ville se hvor godt stævnet var i forhold til forrige år. Derfor har jeg kigget lidt i nogle gamle resultatlister på svøms hjemmeside. Her faldt jeg over en sjov lille ting som har fået mig til at tænke lidt. I løbet af de sidste 12 år har der kun været et år, hvor der har været en hurtigere vindertid end den drengene leverede i 4x50 ryg (2.14.06 min). I 2002 svømmede West Swim en tid på 2.13.66. Holdet bestod Chris Christensen, Mads Glæsner og Nikolaj Graa Hansen mm. De har sidenhænd udviklet sig markant inden for dansk svømning. 2 stk. OL deltagere med nordiske rekorder og en EM deltager.
Der er nu en gang langt fra at vinde SRV gr. 2 til et OL – rigtig RIGTIG langt. En grov generalisering siger at man skal have trænet 10.000 timer før man kommer med til et stævne som OL… 10.000 timer… Vores drenge har nok fået slået hul på de første ca. 1000 timer, så der er kun godt 9000 tilbage. Det vil med andre ord sige 1000 timer i 9 år. Eller godt 3 timer hver dag i 9 år, hvis vi regner med ca. 4-5 ugers ferie… Der skal ikke være ret mange missede træninger før det bliver meget svært at nå :-)
Men alt starter med en drøm. Så find modet til at turde leve drømmene helt ud… lad være med at lytte til de (desværre alt for mange) mennesker som ikke tør drømme og som elsker at slå andres drømme i stykker. Den eneste måde de ikke kommer til at fremstå som tabere, er ved at sørge for at ingen andre kommer til at fremstå som vindere. Synd og skam... alt starter med en drøm - derfra er det bare benhårdt arbejde...